ARKITEKTUREN

INFO OMKRING ARKITEKTUREN

Naturrummet er opbygget over en oval form, en form som er “skræddersyet” til grunden og omgivelserne. Arkitekturen er skulpturel og enkel på en måde, så huset både markerer sig, og falder i et med naturgrunden.

Den ovale bygning har en skråt opadstigende form. Mod vest hvor bygningen er lav, starter bygningen med sidde/bevægelsestrappen, mod øst hvor bygningen er høj, får man fra taget et fantastisk view over omgivelserne.

Bygningen er opført i robuste naturmaterialer, der afspejler natur og friluftslivet. 

De primære materialer er:
• Træbeklædning (facader og primære indvendige vægge)
• Beton (gulve ude og inde)
• Græstag.

I naturrummet er man i ét med naturen, ude/inde “smelter” sammen til ét sammenhængende miljø. De primære materialer bruges både ude og inde, hvilket understreger at overgangen mellem ude og inde er “flydende”.

I kraft af ovenstående, dvs. bygningens skrå og ovale form, naturmaterialerne, bygningens farver som udelukkende er naturfarver, opleves bygningen som en skulptur der “vokser” frem af landskabet, et naturligt landmark.

TÆT PÅ BILLUND LUFTHAVN!

  • 24 km. fra Billund Lufthavn i bil
  • 60 min. fra Billund Lufthavn m. oft. bus
  • 22 km. fra Billund Lufthavn til fods

HVAD ER ET NATURRUM?

  • Naturrum er støttepunkter med stort lokalt ejerskab, som understøtter naturformidling og friluftsliv

VI ER EN JYSK FORENING!

  • CVR: 38204645
  • Beliggende i Sdr. Omme
  • Et stærkt lokalt samfund